2 b. Skadesforsikring

B. Søforsikring og anden transportforsikring

1. Søforsikring

§ 59. Ved søforsikring forstås i denne lov forsikring mod fare, for hvilken den forsikredes interesse udsættes under søtransport. Omfatter en forsikring foruden søfare tillige anden fare der står i forbindelse med transporten, anses forsikringen i sin helhed som søforsikring.

Stk. 2. Som søforsikring anses også forsikring, der knytter sig til skib, som er oplagt eller befinder sig på bedding eller i dok, eller som ellers er stilleliggende, samt forsikring af gods, der befinder sig i sådant skib.

§ 60. Søforsikring omfatter, for så vidt ingen særlig undtagelse er gjort i lov eller aftale, enhver art af fare, for hvilken den forsikrede interesse udsættes.

§ 61. Ved forsikring af kasko eller fragt er selskabet ansvarligt for den erstatningspligt, der kan påhvile den sikrede imod trediemand, hvor skib eller fragt hæfter for ansvar, som skyldes sammenstød med skib eller stødning mod fast eller flydende genstand eller sådant forhold, som ifølge sølovens § 223a ligestilles med sammenstød. Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse. Selskabet hæfter dog ikke for rederens ansvar for skade, der som følge af sammenstødet er overgået gods, som befinder sig om bord i det forsikrede skib.

§ 62. Selskabet hæfter ikke for skade på skib, der alene er en følge af slid, alder eller råddenskab, eller for skade, som rammer gods på grund af mangler ved dettes indpakning eller dets egen beskaffenhed, såsom indre skade, svind, sædvanlig udlækning eller dyrs død.

§ 63. Skade, der hidrører fra, at skibet ved afgangen fra sidste havn ikke var sødygtigt, tilbørlig udrustet og bemandet, forsynet med de fornødne skibsdokumenter eller forsvarlig lastet, er selskabet ved forsikring af rederens interesse ikke pligtig at erstatte, medmindre det må antages, at hverken rederen eller skibsføreren har vidst eller burdet indse, at mangelen forefandtes.

§ 64. Er almindeligt havari opgjort på behørigt sted og på lovlig måde, skal det bidrag til havariet, som i henhold til fordelingen falder på den forsikrede interesse, tilsvares af selskabet. Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse.

§ 65. Er det i befragtningsaftalen bestemt, at almindeligt havari skal opgøres efter andre regler end de i lov foreskrevne, frigøres selskabet ikke derved, at denne bestemmelse bringes til udførelse, såfremt de benyttede regler er almindelig anerkendte i international forretningsbrug.

§ 66. Kan skade på den forsikrede genstand fordres erstattet under almindeligt havari, har den sikrede dog ret til uden at afvente havariopgørelsen at fordre denne skade erstattet af selskabet efter reglerne om partikulært havari.

Stk. 2. Når selskabet udbetaler sådan erstatning, indtræder det fuldt ud i den sikredes ret mod de andre deltagere i havariet. Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse.

§ 67. Sker transport med andet skib end det, som efter forsikringsaftalen skulle benyttes, er selskabet fri for ansvar, hvis det må antages, at det, om det havde haft kendskab hertil, ikke ville have overtaget forsikringen eller ville have beregnet en højere præmie, opstillet andre vilkår eller genforsikret en større del af risikoen.

Stk. 2. Finder forandringen sted efter rejsens begyndelse, er selskabet dog ansvarligt, hvis forandringen er sket uden den sikredes samtykke eller er blevet nødvendig af hensyn til en begivenhed, som omfattes af forsikringen. Sker sådan forandring uden den sikredes samtykke, er han dog pligtig at give selskabet meddelelse derom, så snart han bliver vidende om forandringen. Forsømmer han dette er selskabet fri for ansvar for begivenheder, der indtræder efter dette tidspunkt.

§ 68. Sker der under rejsen afvigelse fra den vej, som er angivet ved aftalen eller i øvrigt må anses som den rette, ophører selskabets ansvar, medmindre afvigelsen er foretaget uden den sikredes samtykke.

Stk. 2. Selskabets ansvar ophører dog ikke, hvis afvigelsen er blevet nødvendig af hensyn til en af forsikringen omfattet begivenhed eller er foretaget til afværgelse af skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at dens foretagelse må anses som forsvarlig. Dog er selskabet, hvis den rette vej ikke genoptages, så snart det er gørligt, fri for ansvar for skade, som under disse omstændigheder indtræffer.

Stk. 3. Er selskabets ansvar ophørt i medfør af bestemmelserne i 1ste eller 2det stykke, er selskabet dog ansvarligt for forsikringsbegivenheder, der indtræder efter at den rette vej er genoptaget, for så vidt afvigelsen har været uden betydning for skadens indtræden eller omfang.

Stk. 4. Tilsvarende regel gælder, når et skib er kommet udenfor det farvand, som forsikringen omfatter.

§ 69. Lider skib eller gods, som tilhører rederen, skade under bjærgning af andet skib eller dettes ladning, er selskabet fri for at erstatte skade, der må anses godtgjort gennem bjærgeløn. Viser det sig efter erstatningens udbetaling, at skaden helt eller delvis er godtgjort på nævnte måde, kan selskabet derhos kræve en tilsvarende del af erstatningsbeløbet tilbagebetalt.

§ 70. Er et skib som følge af, at det er sunket eller strandet eller ved anden begivenhed, som forsikringen omfatter, kommet i en sådan tilstand, at det ikke for rimelig bekostning kan bjærges, eller er blevet således beskadiget, at det ikke er istandsættelse værd, har den sikrede ret til erstatning for totalskade.

Stk. 2. Det samme gælder, når gods ved en begivenhed, som forsikringen omfatter, er kommet i sådan tilstand eller er således beskadiget som ovenfor nævnt eller blevet oplagt på et sted, fra hvilket det ikke indenfor rimelig tid eller for rimelig bekostning kan afhentes.

§ 71. Har der manglet underretning om et skib i tre gange så lang tid, som gennemsnitlig medgår til skibets rejse fra det sted, fra hvilket den sidste efterretning om skibet havdes, til nærmeste bestemmelsessted, dog mindst tre måneder, eller er skibet forladt af besætningen, og er det ikke inden tre måneder derefter kommet i den sikredes rådighed, har den sikrede ret til erstatning som for totalskade.

Stk. 2. Samme regel finder anvendelse på ombordværende gods, når hverken dette eller skibet er kommet frem inden den i 1ste stykke angivne frist.

§ 72. Er skib eller gods af fremmed magt belagt med embargo eller opbragt eller tilbageholdt ved lignende foranstaltning, og frigives det ikke inden 6 måneder derefter, har den sikrede ret til erstatning som for totalskade.

Stk. 2. Vil den sikrede benytte denne ret, skal han underrette selskabet derom inden 3 måneder efter, at han har fået kundskab om de omstændigheder, der begrunder hans ret.

§ 73. Udbetaler selskabet erstatning for totalskade, indtræder det i den sikredes ret til det, som måtte være i behold af de således erstattede genstande, og kan fordre, at den sikrede udleverer alle ham tilgængelige, disse genstande vedrørende dokumenter og bevisligheder.

Stk. 2. Foreligger underforsikring, har selskabet dog kun ret til andel i det, der findes i behold, efter forholdet mellem forsikringssummen og forsikringsværdien.

§ 74. Indtræffer havari flere gange i løbet af forsikringstiden, erstatter selskabet skaden, selv om erstatningssummerne tilsammen overstiger forsikringssummen.

Stk. 2. Dog har selskabet, når skade er indtruffet, ret til ved at betale hele forsikringssummen med tillæg af allerede påløbne omkostninger at befri sig for ethvert ansvar for begivenheder, der indtræder, eller omkostninger, der påløber, efter at forsikringstageren har fået meddelelse om, at selskabet vil benytte sig af denne ret. I disse tilfælde kommer bestemmelsen i § 73 ikke til anvendelse.

§ 75. Forsikringsværdien af et skib er den værdi, skibet havde på det tidspunkt, da selskabets ansvar begyndte.

Stk. 2. Hvis et skib, da forsikringsaftalen blev truffet, er ansat til en bestemt værdi (takseret police), er sådan ansættelse bindende for selskabet, for så vidt det ikke godtgør, at den ansatte værdi overstiger, hvad der med rimelighed kan anses som forsikringsværdien.

Stk. 3. Værdien af forsikrede varer ansættes uanset senere prisforandringer til den pris, som umiddelbart før transportens begyndelse på afgangsstedet betaltes for varer af samme art frit leverede i skib, på banevogn eller på andet transportmiddel med tillæg af 10 pct. samt af præmie for almindelig forsikring og af fragt for så vidt denne skal betales uden hensyn til, om transporten fuldføres.

§ 76. Såfremt en forsikring i henhold til aftalen eller ifølge opsigelse af anden grund end manglende præmiebetaling ville ophøre på et tidspunkt, da skibet er på søen, bortfalder aftalen dog først ved udløbet af den dag, da skibet ankommer til første bestemmelsessted. Forlænges forsikringen herved, kan selskabet kræve præmie for forlængelsen.

2. Anden transportforsikring

§ 77. Anden transportforsikring end søforsikring omfatter, for så vidt ingen særlig undtagelse er gjort i lov eller aftale, enhver art af fare, for hvilken den forsikrede interesse udsættes under transporten.

§ 78. Bestemmelserne i §§ 62, 67, 68, 72, 73, 74 og 75 finder tilsvarende anvendelse.

Kilde: www.retsinformation.dk